Tekst: Nicolai Hartmann
Farum Naturpark er én af vores lands i alt 16 naturparker, og står som en monumental del af Farums naturrige omgivelser. Tiden strækker sig utallige årtusinde tilbage; helt tilbage til istidens markante landskaber, og disse kan give os en forståelse for vores forfædres brug og opfattelse af landskabet. Dengang så mennesket sig som en del af naturen, det såkaldte fragmentsyn, hvor mennesket var underkastet elementernes overmagt. Det guddommelige, om man vil.
Med tiden fik man det såkaldte forvaltersyn, hvor man dyrkede jorden og tæmmede dyrene. Guderne fik menneskeskikkelse, og man styrede nu elementerne, og dyrkelsen fandt sted i lunde, mens andre ceremonier fandt sted i tilknytning til søer og moser, hvilket resulterede i utallige ofringer som vi i dag kender som moselig.
De første spor af fortidens skabelser, fra nærmest kultiske handlinger knytter sig til egnes dysser, Jættestuen “Gretteshøj”, stien på Kong Volmers Vej og til den markante bakke ved Gedevasegård, der stikker ud i tunneldales sving som et næs. I dag fremstår naturparken ekstraordinært velholdt og vandreruterne sender én gennem en tidsrejse pga. nøje anlagte afmærkninger og dertilhørende informationsskilte.
De færreste ved, at en “vase” defineres som et vadested gennem et vådområde. Altså, en form for kunstig frembragt fast bund gennem en sump. I dag ser man dem erstattet af broer og anlagte gangstier der er kridtet bedre op i landskabet, men sådan forholdte det sig ikke altid. For med en blanding af grene, ris, jord og småsten skabte man tilbage dengang en nogenlunde fast vej gennem vandløbet, og når man går rundt i naturområderne i Farum i dag, så kan man stadigvæk ane og fornemme de gamle stier der strækker sig flere tusinde år tilbage.
Gedevaserne - der er en sammentrækning af ordene “gedde” og “vase” - spiller en stor rolle i Farums naturlandskab. Området byder på vild natur der nøjsomt beskyttes og dyrkes af en driftig og engageret lokalbefolkning i samspil med Furesø Kommune og adskillige interesseorganisationer. Området er selvfølgelig naturfredet, hvorfor enhver ændring og tilføjelse nøje afregnes, så områdets ånd, historie og karakter beskyttes. Naturen kan velsagtens defineres som et morænelandskab, og langs de bakkede former findes der huse opført i forskellige tider. Det er dog primært landejendomme området består af. Ingen af dem er i drift, og derfor bruges de enten som hesteejendomme eller hobbylandbrug. Alle de velbevarede matrikler er med til at understrege en landidyl der karakteriserer Gedevaserne og den omkringliggende åbne natur på allerfineste vis.
I rapporten “Bevaringsværdier i det åbne land - Furesø Kommune, Enkeltbygningsregistrering” står det klart, at 75 ejendomme ud af de 100 der er optaget i kommuneplanen er bevaringsværdige. Af personlige favoritter kan nævnes bondehuset på Hestetangsvej 153 (bevaringsværdi 4) og Gedevasegård (bevaringsværdi 4 og 5) som er den eneste tilbageværende udflyttergård og dens beliggenhed i vest er den oprindelige “engang” til Gamle Farum. Sigende for beboernes kærlighed til området er, at 15 matrikler på Gedevasevej har købt et stort markstykke som man passer og plejer, så det er i symbiose med den omkringliggende natur.
Der skal ikke herske tvivl om, at det åbne landskab i Farum byder på et væld af historiske referencer, velbevarede artefakter og en nutidig omfavnelse der sørger for, at området udvikler sig i tråd med dens oprindelse til glæde for ildsjæle, beboere, beskuere, historikere og ikke mindst gæster fra nær og fjern.