Tekst: Nicolai Hartmann

Så længe vi har kendt til samfundsbegrebet, lige så længe har vi kendt til torvets centrale funktion i bybilledet. Torvene har primært været anvendt som markedspladser med torvehandel, men også fungeret som et kulturelt samlingspunkt ved koncerter, ceremonier, politiske taler og andre vigtige begivenheder. Endvidere tjener torvet, som det åbne og luftige sted det er, både en æstetisk rolle i bybilledet, men også en nødvendig arkitektonisk modvægt og kompensation til en tæt og kompakt omkringliggende bybebyggelse. Den æstetiske funktion understøttes i særlig grad af en bred vifte af udsmykninger hvor det typisk forskønnes med smuk beplantning og vigtig kunst i form af skulpturer og monumenter.

Da jeg for første gang satte mine fødder på Kirkestræde, som er centralnerven i Købstaden i Køge, og velsagtens den mest prestigefyldte og historisk vigtige gade i byen, måtte jeg stoppe op et kort øjeblik og suge alle indtrykkene til mig. Det var en frisk efterårsdag med blå himmel, høj sol og kold luft. Det mindede mig om første gang jeg besøgte Varde med min familie, der ligesom Køge er en historisk købstad med en særlig plads i vores lands historie. Det var derfor en dèjá vu-oplevelse at besøge Kirkestræde i Køge, da de samme genkendelige følelser fra eftermiddagen i Varde tittede frem og blev vækket til live igen.

Dét begge byer har tilfælles, foruden deres historiske vigtighed som købstæder, er hvor exceptionelt velholdt bymidterne er. Det er i virkeligheden dét, der gjorde allermest indtryk på mig. Går man langs gader og stræder i byer som Varde og Køge, kan man ikke undgå at bemærke den respekt der er for historien. I Varde ser man den ene velpudsede facade efter den anden. Nærmest som at være på set på en film. Ingen cigaretskodder langs rendestenene og ingen affald mellem de snørklede brostensbelagte gader. Man skulle jo næsten tro, at det faktisk var for godt til at være sandt. 

Det er præcis den følelse man står tilbage med, når man står i midten af torvet i Køge og orienterer sig 360 grader. Tillægger man torvedagens summen; duften af frisk frisk, lyden af grønthandlerens vokale dominans, de florale duftnoter fra blomsterhandlerens velassorteret sortiment og ikke mindst ostehandlerens elegante fremtoning, så står man tilbage med et sted der er sit helt eget. Jeg kan ikke mindes at have oplevet den form for summen i en by der er præget af det ene velholdte og charmerende bindingsværk efter det andet. Her har både specialbutikkerne og de mere kommercielle “nogen af slagen”, herunder caféer og butikker formået at indrette sig med en ypperlig respekt for de historiske rammer. Det oser af en lokalbefolkning der værner om bymidtens vigtighed; nemlig at fungere som et samlingspunkt, der skaber sammenhængskraft, giver kulør til tilværelsen og ikke mindst minder os om, hvor vigtigt det er, at vi passer på vores kulturarv. For kulturarven er dybt forankret i os som mennesker og den arkitektoniske dybde som Køges Bymidte byder på, drypper som guldregn udover de omkringliggende boliger og forstærker deres værdi. Handelsværdi såvel som attraktionsværdi. Og herinde, i midten af Kirkestræde, hvor bl.a. landets ældst dateret bindingsværk (nr. 20) er beliggende, i øvrigt navngivet efter Skt. Nicolai Kirke, findes Kirkestræde nr. 11, som vi i dag har den ære at formidle videre til næste generation, som med den rette tæft og “næse”, kan hvirvle det ind i nutidens summen med en konstant reminder om, hvorfor fortiden er så vigtig for os. Og tror du ikke på mig, så tag til Varde eller bymidten i Køge og lade dig blive modbevist. For jeg behøver det ikke.