fbpx
Arkitektur
ARKITEKTURENS GIDSLER

Uddrag af Anne Katrine Harders & Lars Fjendbo Møller's bidrag til bogen Arkitektoniske Sammenstød af Adam Schnack.

 

Anne Katrine Harders (f. 1985) civilingeniør og ph.d. i byudvikling. Lars Fjendbo Møller (f. 1983) geograf. Seniorprojektledere hos Dansk Arkitektur Center. Udvikler og formidler viden om arkitektur og byudvikling. Modererer events og debatter og udfordrer gerne selv, hvordan vores omgivelser skal udvikle sig.

 

Langs banelegemet mellem Vesterbro og Valby har et af Københavns stadig sjældne højhuse indtaget både byrum og luftrum. Som en totempæl troner Bohrs Tårn midt i Istedgades sigtelinje og fanger ufrivilligt øjet, ligegyldigt hvilken holdning man kunne have til bygningens form og funktion. Sådan er det med arkitektur – vi er alle dens gidsler.

For arkitektur vil altid tage noget fra omgivelserne, uanset hvad omgivelserne mener om den sag. Med Bohrs Tårn blev vi lovet et slankt tårnhus, som skulle bygge videre på en historie om to bryggere, der var med til at forme København gennem forretning, kultur og arkitektur. Kritikken af Bohrs Tårn vidner om, at der er sket en kortslutning mel- lem løfte og resultat i denne del af historien. Flere år efter Bohrs Tårn blev indviet, er puljen af lyriske betegnelser tilsyneladende stadig ikke tømt. Vi leder efter forbryderen, der begik denne arkitektoniske forbrydelse midt i byen. Men forestiller vi os, at arkitektur alene er resultatet af arkitektens vilje, evne eller mangel på samme, tager vi fejl.

Bohrs Tårn er fortællingen om, hvad og hvem der er på spil, når arkitekturen bevæger sig fra idé til byggeri. Det er hverken fordækt eller kontroversielt. Men det er fuldstændig afgørende for, hvordan byen ender med at se ud. Og så er det en fortælling om, at vi aldrig får en by, hvor ingen tages til gidsler af arkitekturen.

 

FOR ENDEN AF VESTERBRO STÅR ”EN FÆKALIEBRUN GRAVSTEN”

I 2017 stod Bohrs Tårn færdigt som Carlsberg Byens første højhus. Eller tårnhus, som bydelens højhuse gerne vil betegnes i masterplanen. Måske var tanken om tårnet mere vedkommende i ”Tårnenes by”, som brygger Carl Jacobsen døbte København. Carlsberg Byens tårne hentede selv inspiration i den italienske middelalderby San Gimignano, som ingen af os kender til, men som efter sigende var en anerkendt reference på Københavns Rådhus.

Men i modsætning til de toscanske krummelurer og dikkedarer er Bohrs Tårn blottet for udspring og variation. Med geometrisk perfektion strækker bygningen sig over 100 meter i højden fordelt på 88 lejligheder i varierende størrelse og millionbeløb. Selve tårnet er kvadratisk med sider på 25 meter og står på en bund, der spreder sig over et større område, hvor professionshøjskolen UCC er flyttet ind med sine omtrent 10.000 studerende. Omkring skolen ligger butikker, caféer og ikke mindst den nye Carlsberg Station, der har afløst Enghave Station, som før lå et par hundrede meter længere nede ad sporet omringet af autoværksted og graffiti.

Ved foden af Bohrs Tårn hvirvler vinden ubeslutsomt i retninger, som ingen vindsimuleringsværktøjer helt kan lykkes med at forhindre. Byrum- met er sterilt, for det er barske vilkår for træer at vokse over en undergrund fyldt op af parkering. Til gengæld udfylder storrygende studenter byrum- mets huller, og Føtex danner sammen med Lagkagehuset et holdepunkt for de nye lokale i den endnu ufærdige bydel.

Mens fremtidige beboere utvivlsomt vil finde vej til resten af bydelens huller, vil intet ændre på vinden, solen og synet af bygningen med dens facade af bronzeanodiserede sinusplader i perforeret aluminium. Det tager sig i dagslys ud som brunt bølgepap i noget, der hverken bliver et med- eller modspil til de fredede Hængende Havers rødbrune mursten, som byggeriet ufølsomt er syet sammen med ud mod den historiske Jacobsens Have.

Det er netop nogle af de detaljer, der stadig kan få pulsen til at stige i arkitekturdebatten. År efter byggeriets indvielse er Bohrs Tårn nomineret til Københavns grimmeste arkitektur i Berlingske sammen med fire andre bygningsværker. Arkitekt og arkitekturanmelder på Berlingske, Holger Dahl, skriver selv således om nomineringen: ”Bohrs Tårn i Carlsberg Byen kan ses fra alle steder i byen. Som en fækaliebrun gravsten eller rusten fuckfinger skæmmer det 100 meter høje hus udsigten fra alle steder i byen. Svenskerne kan også se hæsligheden.”