Weekendens kronik i Børsen – af Adam Schnack
Først når vi handler efter naboens gisninger, begynder krisen. Snak over hækken, formodninger og de såkaldte eksperters utrættelige debat om værst tænkelige scenarier risikerer at blive selvopfyldende i et marked der i forvejen er svært gennemskueligt.
Som boligejere kan det for mange synes som om at vi uforskyldt er havnet i et fængsel, hvor porten ud er låst af markedets opbyggende frygt og bekymring omkring hvad fremtiden vil byde på. I virkeligheden bør vi ikke lade os påvirke mere af denne usikkerhed, end så mange andre usikkerheder, der alle dage har været forbundet med køb af ejerboliger. Alle dage har renten bevæget sig op og ned. Alle dage har der været risiko for ændringer i beskatningsgrundlaget og alle dage må vi jo helt nøgternt konstatere at vi ikke ved hvad morgendagen byder på. Hverken i forhold til markedet udbud eller markedets efterspørgsel. Og så skal vi samtidig huske, at markedet over tid altid vil regulere sig selv – og indtil dato har køb af ejerbolig over tid også kun vist sig at være en god investering. Markedet reagerer som vi lader markedet reagerer. Når det så er sagt, så efterlader hele den igangværende fadæse om det kommende vurderingssystem med rimelighed ualmindelig meget nervøsitet i markedet for ejerboliger – specielt i forhold til markedet for mere eksklusive ejendomme.
Naturligvis giver det kun god mening at vi får et opdateret vurderingssystem. Og naturligvis giver det kun god mening at ejendomsskatterne bliver justeret i forhold til mere retvisende værdier, end det nuværende vurderingssystem. Og naturligvis giver alt dette kun mening, såfremt man finder det meningsfuldt at beskatte folk for fast ejendom, som de har købt af skattebetalte kroner. Det er en helt anden debat, som jeg ikke vil gå ind i hér. Til gengæld synes jeg at det er ud over det sædvanlige kritisabelt at vi er havnet i en situation, hvor det overhovedet er en mulighed at Skatteministeriet kan melde ud at vurderingerne er yderligere ét år forsinket. Et år!
De seneste måneder er debatten omkring de nye ejendomsvurderinger taget gevaldigt til, hvilket i sagens natur er forventet derved at de nye vurderinger var planlagt til at blive meldt ud lige om lidt. Mange købere lader vente på sig, til de får, det mange regner med bliver et mere validt grundlag til at vurdere deres fremtidige økonomi. Som købere vil man ofte gerne regne på hvilken økonomi der er forbundet med ens drømmebolig. Usikkerheden for mange til at drømme mere om værst tænkelige scenarier end, hvordan børneværelset skal indrettes.
Vi mennesker, alias markedet, reagerer naturligt positivt, henholdsvis negativt på faktorer som tryghed og frygt. I årevis har markedet været begunstiget af tryghed i skattestoppet, vel vidende at den var på lånt tid. Men det væsentlige i denne sammenhæng er at boligmarkedet var omgærdet af politisk og økonomisk stabilitet, som har været gavnligt for alle aktører i markedet. Vel krydret med gode lånemuligheder, så har markedet kunne fungere i en indre udbud og efterspørgsels-logik. Nu udsættes markedet for en sneboldseffekt af frygt, der helt naturligt påvirker købsadfærden ”derude”. I hvert fald på den korte bane. Og det er vel næppe uvist i det politiske system, at de har fat i et ekstremt følsomt emne, som påvirker størstedelen af landets boligejeres primære økonomi, og deraf deres adfærd. Derfor er det så ubegribeligt at Skatteministeriet uden yderligere blot kan melde ud til et pressemøde, at det vurderingssystem, som er underliggende for det totale marked for ejerboliger i landet, nu udskydes yderligere ét år. Mange boligejere står til at få tilbagebetalt for meget betalt ejendomsskat, og de kan formodentligt også godt vente et år med at se pengeregnen på deres konto. Men indtil der er afklaring kan de næppe realisere de markedspriser, som de burde. Og tilsvarende kritisk er det for de tusindevis af boligejere som ønsker at sælge deres ejendom – og særlig udsat er de boligejere, der har en ejendom, som ser ud til at blive behæftet med øget ejendomsskatter, eller rettere for dem, hvor det må forventes at de får en ekstraregning. For det vides jo ikke endnu, hvilke ejendomme der bliver dyrere eller billigere at bo i. Med alt rimelighed er der vel ingen vindere hér og med alt rimelighed synes det dybt beklageligt at vi endnu engang bliver spist af med en politisk udtagelse om, at det er vigtigt at vi nu får et retvisende vurderingssystem.
I mellemtiden vil jeg appellere til at eksisterende og kommende boligejer ikke lader sig rive med af alle de mere eller mindre fabulerende gisningerne om at vi står over for boligmarkedets dommedag – for så skidt kommer det nok ikke til at gå.